|
Smede og maskinfabrikken K.S.M. Kragelund Aps i omegnen af Vejle hører til en af de mange midtjyske maskinindustrier i støt vækst. Fra en start i 1961 med 1 ansat har fabrikken i dag 75 beskæftigede. Kragelund har dog haft en smedje på stedet siden 1902 som det ses af billedet til venstre. Aktiviteterne fordeler sig på tre hovedområder: • Et traditionelt smede- og maskinværksted med reparationer til blandt andet industrien og landbruget, som er blevet udvidet med en afdeling for salg og service af havemaskiner og lignende. • En afdeling for egenproduktion af kranværktøj som sælges under navnet HEMA • En afdeling for pladebearbejdning med skæring, valsning, klipning bukning og svejsning, som arbejder som underleverandør til maskindustrien og har en specialafdeling for filterservice. Den oprindelige smedje, som lå på grunden i Kragelund tilbage i 1902, er efterhånden blevet flankeret af andre bygninger. I 1999 købte K.S.M Kragelund ApS A/S Kolster Engineering - et ingeniørfirma med speciale i projektering, konstruktion og salg af luft- og røggasspjæld til bl.a. kraftvarmeindustrien og containerskibe som senere er blevet udvidet med varmeveksler mv. og er nu kendt under navnet Kolser Hes-Tek A/S. K.S.M. Kragelund ApS har gennem sit virke i branchen de sidste 40 år gjort sig kendt ved kvalitet, stor fleksibilitet, et højt serviceniveau, en leveringssikkerhed, veluddannet personale, en fornuftig prispolitik samt samarbejdsvilje- og evne. |
|
|